Om Schultz Production
Om Schultz Production
Schultz Production er et nyt, kreativt firma, der blev grundlagt i marts 2025 — men for alvor tog fart i starten af oktober. Det hele begyndte med en voksende interesse omkring mine videoer på Instagram, og jeg besluttede at tage næste skridt: at skabe et rigtigt brand og en hjemmeside, hvor man kan se alt det, jeg laver.
Målet er at levere professionelle og ægte oplevelser gennem både dronefilm og billeder, og samtidig gøre det nemt for kunder at få noget unikt, uanset størrelse på projektet.
Hvad laver vi
Vi specialiserer os i dronefilm og dronebilleder for både virksomheder og private. Uanset om du skal bruge flotte optagelser til sociale medier, en præsentationsvideo af din virksomhed eller billeder af en ejendom, så sørger vi for, at resultatet skiller sig ud.
Vores fokus er kvalitet, kreativitet og fleksibilitet — og vi går altid efter at levere et resultat, der rammer lige præcis den stemning, du ønsker.
Hvem står bag
Hej! Jeg hedder William, og jeg er 15 år gammel. Jeg startede med at flyve drone som 13-årig, og siden da har jeg brugt utallige timer på at lære, teste og blive bedre. Nu har jeg taget skridtet videre og gjort min hobby til virkelighed med Schultz Production.
For mig handler det ikke bare om at filme fra luften – men om at fortælle historier, skabe stemning og levere noget, der gør folk imponerede, hver gang de ser det færdige resultat.